Steffen Reimers-Nielsen stoppede som leder af Klippen pr. 31. marts 2020 og Jesper Fuchs har sagt ja til at blive leder af Klippen fra den 1. april 2020.
Her er en præsentation af Jesper Fuchs: Jeg er 48 år gammel og gift med Sanne. Sammen har vi 3 skønne børn. Vi bor i Taastrup lidt udenfor København. Nogle af jer kender måske min far, Johannes Fuchs, som har været leder af Klippen i over 20 år. Jeg har været med i Teen Challenge i ca. 15 år, bl.a. 8 år som frivillig medarbejder i Kontaktcenter Klippen. For 5 1/2 år siden startede jeg værestedet TC Taastrup, som ligesom Klippen er en del af Teen Challenge Danmark. Jeg fortsætter ligeledes som leder af arbejdet i TC Taastrup. Jeg glæder mig til at fortsætte gadeplansarbejdet på Vesterbro, og vil løbende holde jer opdateret om de ændringer, der kommer til at ske.
Vi arbejder ud fra Teen Challenges motto som er: "Helping to put HOPE within the reach of every addict".