Cirkelines Æske (genbrugsshop)

cirkeline1.jpg

Cirkelines Æske

Cirkelines Æske er en smuk genbrugsbutik, som ligger placeret centralt på indre Nørrebro.
Butikken sælger tøj, sko, møbler, spil og legetøj - alt du kan tænke dig til børn fra 0-14 år.  Vi har flot mærketøj og tøj fra H&M. Alt vi får doneret og som kommer ind i butikken, bliver renset, vasket og klargjort. Vi sælger kun ting som fungerer samt tøj, som vi selv ville gå i.

Cirkelines Æske sælger strik til rimelige priser!

Butikken har mange frivillige damer tilknyttet, som strikker til vort gode formål - faktisk rundt i hele Danmark. Vi kalder alt vort hjemmelavede strik for ”Cirkeline Strik”. Det er let at kende dette i butikken, da vi sætter en fin label på alle de meget fine og ny-strikkede produkter.



Cirkelines Æske sælger også spændende produkter lavet af tøj og gammelt (retro) stof!
”Cirkeline Redesign” kalder butikken det nystartede projekt, hvor tøj og gamle stoffer, der ellers ikke vil kunne genbruges, sys til nogle nye spændende kreationer. 


Cirkelines Æske er en del af Kontaktcenteret Klippen på Vesterbro. Klippen fungerer som værested for hjemløse, alkoholikere og stofmisbrugere samt andre udsatte. Klippen laver opsøgende arbejde rundt i hele København. Alt overskud fra salget i Cirkelines Æske går til at hjælpe hjemløse og misbrugere på fode igen. Dels er vi med til at støtte de mennesker, der vælger, at tage i døgnbehandling, økonomisk. Derudover tilbyder butikken praktik for mennesker, som har brug for et positivt fælleskab. De er med til at rengøre, klargøre og prismærke varer, samt sælge ude i butikken. At have praktikanter i butikken, er også et af vores vigtige mål.

Hvad: Cirkelines Æske – genbrugsting, tøj, strik og Redesign til børn 

Hvor: Blågårdsgade 31C – 2200 Kbh. N tel. 30648135

Hvornår: Man. - fre.  kl. 11-17 og lør. kl. 11-14



 


© Webmaster: Agner Ebild